Cocoon Dyner

Hos Mini Boheme er vi virkelig glade for, at være forhandler af Cocoons økologiske produkter og vi følger til hver en tid deres anbefalinger og opdatere derfor løbende.

Jeg ved ikke med jer, men jeg personligt elsker en dejlig varm dyne, MEN jeg vil også indrømme – jeg sover altid med det ene ben ude eller på anden måde kun halvt med dynen, da det simpelthen ellers er FOR varmt.

Mine børn sover konsekvent uden dyne, de sparker den simpelthen af fordi det bliver for varmt.

Vi ved alle at søvn at kroppens fuel til en godt helbred, restituering og udvikling men for at få den mest optimale nattesøvn er det vigtigt at vælge en dyne, som passer til ens præcise behov og præferencer.

En god nattesøvn er for mig og mine børn ikke at have det for varmt, eller koldt, men der i mod lige tilpas.

Derfor har Cocoon Company et varieret udvalg så du altid kan finde en bæredygtig, allergivenlig og økologisk naturfiberdyne, som passer individuelt og præcis til dig.

For de kære små, er søvn også enormt vigtigt for deres udvikling, og derfor er en dyne ikke bare en dyne…

DUNDYNE KONTRA NATURFIBERDYNE

Du kender sikkert begrebet, en dynes bæreevne og isoleringsevne. Det er som oftest disse 2 parametre der fremhæves som det vigtigste når man skal bedømme en traditionel fjer- eller dundyne.

Bæreevne bruges kun om fjer- og dundyner, og indikere mængden af den stillestående luft der er i en dynes fyld.

  • Har dynen en høj bæreevne, er dette oftest forbundet med en let og fyldig dyne
  • Bæreevne giver os også en forståelse for, hvor god isolering dynen giver omkring kroppen

Så en høj bæreevne + god isoleringsevne = dejligt når vi fryser og gerne vil holde varmen inde og kulden ude.

Men, og det er forklaringen på hvorfor vi sover uden dyne eller med banet ude, en god isoleringsevne gør at dynen bliver ved med at holde på varmen, også efter man ikke fryser længere. Dette gør at kroppen har svært ved at finde den rette temperatur, fordi den overskydende varme ikke kan komme væk.

Når kroppen har svært ved at komme af med den overskydende varme, begynder den at svede for på den måde at prøver og køle sig ned, hvilket er et tegn på, at ens dyne er for isolerende ud fra den temperatur vi sover i.

Den bedste temperatur at sove i for vores små guldklumper siger man er 19-20 grader.

Vi synes derfor, at det er vigtigt at vælge en dyne, der har en bedre reguleringsevne end isoleringsevne, så den overskydende varme og fugt i stedet ledes væk fra kroppen, når den har brug for det.

Hvad er kapok?

Kapok er det alment brugte navn for de silkebløde naturfibre, som ekstraheres fra frøkapslen på træet, der bærer det latinske navn Ceiba pentranda. Disse kapokbærende træer vokser vildt i de tropiske regnskove i det sydlige og centrale Amerika, Indien og i den vestlige del af Afrika, hvor træet mange steder anses for værende helligt på grund af dets majestætiske højde på op mod 70 meter.
De nederste to meter af Kapok træet er fyldt med skarpe torne, og Mayaerne formodede derfor at det hellige træ, som de kaldte Guds træ, voksede op i himmelen, og at guderne havde påsat tornene for neden af træet for at forhindre folket i at kravle op til himmelen.

Hvert år gennem tør sæsonen smider Kapok træet sine blade og begynder i stedet langsomt at blomstre og sætte frugter. På dette tidspunkt sætter hvert Kapok træ omkring 400 frøkapsler, hvilket giver omtrent 2 kg Kapok fibre. Lokalbefolkningen kravler op i træerne og plukker disse Kapok frøkapsler, som herefter bliver tømt for de mange fine Kapok fibre. Kapok fibrene lægges derefter ud i solen for at tørre, hvorved også de mange frø også sorteres fra enten manuelt eller med maskine. Når Kapok fiberen er tør, indsamles fiberen og lægges i en vindtunnel, hvor de fineste fibre vil blive adskilt fra de lidt større fibre, idet de finere fibre vil flyve længst væk fra vindmaskinen. De allerfineste fibre vil derefter blive indsamlet og brugt til fyld i dyner, puder og rullemadrasser, hvor de lidt større fibre, vil blive indsamlet og brugt til fyld i madrasser.

Kapok er en organisk cellulosebaseret fiber bestående af meget små hulrum hvoromkring der ligger et tyndt lag voks, som i kombination med dens kemiske konstruktion giver Kapok fiberen dens fremragende hydrofobiske egenskaber. På grund af den naturlige tilstedeværelse af store mængder voks, lignin og bitterstof i fiberen, fremstår Kapok fiberen som den eneste fiber, der fra naturens side er resistent overfor skimmel og pesticider.
Fiberens mange luftfyldte hulrum udgør omkring 80% af fiberens struktur, hvilket gør fiberen til den absolut letteste naturfiber i verden, omkring 8 gange lettere end bomuld. Fiberens fantastisk høje indhold af luft gør Kapok fiberen særdeles åndbar og umådelig temperaturregulerende, som er essentielt for en komfortabel og uforstyrret nattesøvn.

Kapok fiberen besidder særlig gode termiske egenskaber og en silkeblød overflade, og fiberen går derfor også ofte under navnet silkebomuld. Desværre knækker den korte kapok fiber meget let og fiberen kan derfor ikke blive vævet til en metervare, medmindre man iblander andre fibre, og kapok fiberen bliver derfor oftest brugt som fyld i dyner, puder og madrasser.

Hvorfor vælge kapok?

Allergivenlig

Kapok er 100% naturligt og økologisk, og der er derfor ikke brugt nogen form for pesticider eller insektmidler under produktionen eller forarbejdningen af produkterne.

Antibakteriel

Kapokfiberens struktur og naturlige bitterhed gør kapokken umulig for husstøvmider og andre insekter at leve i, da fugten ikke kan absorberes, og der derfor ikke kan dannes et fugtigt miljø, som husstøvmider behøver.

Isolerende & temperaturregulerende

Kapokfibren indeholder 80% luft og er 8 gange lettere end bomuld, og dermed lettere end nogen anden naturfiber i verden, hvilket gør den utrolig isolerende og varmeregulerende.

Åndbar & fugttransporterende

Den lette struktur og kapokkens unikke evne til ikke at absorbere fugt, gør at produkterne også leder fugten bedre væk fra kroppen, og sikrer derfor en varm og tør nat.

Vi ønsker dig en fortryllende nattesøvn – Cocoon og Mini Boheme

Kilde: Cocooncompany.dk